Bruger tigeren tandstikkere?

Morgen
Tiger-kopier i sigte…
Udstyret med kikkerter, kameraer og store doser eventyrtrang står vi tidligt op for at tage på udkig efter tigre i Ranthambore Tigerreservat. Vi kører af sted i åbne busser, og alle er dybt koncentrere-de om at spotte – tænk at være den, der først får øje på en tiger… Vi bumper af sted igennem jungleområdet og kommer ud til en af de søer, som tigrene plejer at komme og slukke tørsten ved. Og jo – jo, der er da en tiger ovre på den anden side af søen! Det gibber i mig, og jeg får mig rejst halvt op i sædet for så blot at konstatere, at det er en antilope. Mustafa er flad af grin, men siger alligevel diplomatisk, at dette ofte sker: At man nærmest tror, at hvad som helst, der bevæger sig, er en tiger. Jeg er heldigvis ikke den eneste – der er adskillige, der spotter ”tigre” – hver gang er hele bussen i ekstase, og alle sidder klar med kameraerne. Måske – måske ikke – er der rent faktisk et par stykker, som til allersidst spotter en tiger. De er selv helt sikre. Vi andre så den ikke – men jeg tror på dem! Jeg så jo også (næsten) en!

Hvad tigrene ikke kan levere, kan til gengæld et hav af andre dyr. Hele formiddagen er ét stort dyreshow med fugle, krokodiller, et enkelt desmerdyr, aber, vildsvin og Indiens største antilope, blue bull-antilopen, som både i udseende og størrelse minder om en hest. Prisen for dagens sjoveste dyr må ubetinget gå til den såkaldte Tiger Toothpick, altså ”tigertandstikker”. Og ja, det skal tages helt bogstaveligt: Hvis en tiger har noget, der sidder fast mellem tænderne – en luns antilope, måske? Så lægger den sig ned på ryggen, blotter tandpragten, og så kommer tigertandstikkeren den til undsætning og stanger dens tænder med sit næb. Er det ikke fantastisk, som naturen er indrettet? Fuglen er noget mere social end tigeren, så vi får besøg ved bussen af en tigertandstikker, som sætter sig på sidepejlet – måske i håb om lidt godbidder… ?

Eftermiddag – af sted på tigersafari igen
I tigerens fodspor
”Skynd jer, skynd jer at komme tilbage i bilen. Der er tigeralarm,” råber et par safariguider. Og jeg skal ellers love for, at vi med denne melding får benene på nakken og løsriver os fra de par krokodiller, vi har spottet og står og zoomer ind på med kameraerne. Alarmen kommer fra skovens dyr – typisk fuglene, der skræpper op for at advare de andre dyr, og safariguiderne bruger disse ”dyre-alarmer” som hjælp til at finde frem til tigrene.

Så op i safaribussen med os og af sted i den retning, hvorfra (a-)larmen har lydt. Flere steder er der tigerfodspor på stien – nogle er friske og andre er fra i morges, kan vores safariguide se. Gys – den har været lige her. Er den det mon stadigvæk? Er det nu, vi skal se den? Adrenalinen kører endnu engang for fuldt blus, men måske har det været falsk alarm, for vi ser den i hvert fald ikke.

Jeg må indrømme, at vi er lidt skuffede. Vi har set masser af dyr i dag – men kongen over dem alle, tigeren, kommer ikke vores vej forbi. Men naturen har sin egen rytme, og det skulle åbenbart bare ikke lige være i dag, vi træffer en tiger.

Aften
På vej mod Bollywood?
Efter middag i hotelhaven dukker der fire mand høj op og spiller traditionel, indisk musik. Der er også en mandlig danser med, som kækt går i gang med at byde Albatrosser op til dans. Der bliver svunget med hofterne, mens vi andre griner højt, men så er det lige, at JEG bliver hevet ud på plænen. Puh ha – nu er det pludselig ikke så sjovt længere. For pokker: hænder, hofter, hoved – det hele skal vrides i hver sin retning på samme tid, og jeg synes ikke lige, det kører så super godt. Jeg må vist konstatere, at jeg ikke egner mig til indiske hoftevrid…!

Om den indiske tiger
Kaldes også den bengalske tiger. Frem til 1973 var tigerjagt lovlig, og tallene taler deres eget tydelige sprog om konsekvensen af dette: I begyndelsen af 1900-tallet var der cirka 100.000 tigre i hele Indien. I dag er bestanden nede på 1.500. Tigeren er ikke et flokdyr, og kun i yngletiden mingler den med andre tigere – nemlig sin mage. Tigeren spottes bedst om morgenen og hen under skumring. Tigeren jager om natten og har typisk et territorium på 35-40 km².

Om Ranthambore Tigerreservat
Oprettet i 1955. I 1963 besøgte dronning Elizabeth II af Storbritannien reservatet, og to tigre blev skudt i denne forbindelse. Reservatet fik i 1973 status som nationalpark, og tigeren blev fredet. Reservatet ligger, hvor maharajaer’ne tidligere havde privat jagtområde. Der er mere end 30 tigre i reservatet plus en lang række andre dyr.